Billedkultur
Blik for billeder 2007
Kreds11, Roskilde:
Billeder fra togtur og Åbent Billedværksted i Solrød Centeret
Østre Skole, Ikast
Østre skole, Ikast, samarbejdede med SFOén 3 eftermiddage og sluttede med en udstilling torsdag aften d. 26.4.07.
Alle billeder er fortsat udstillet på skolen og i SFO. Automatbillederne er sat op som betræk på 2 opslagstavler.
Plan for billedkunst uge 17- 2007ved Kirsten Olesen, Østre Skole, Ikast
Fantastiske væsner
Et samarbejde imellem SFO og skole om en uge med kunst i fokus.
Tidsrum – alle 4 dage fra 12.30- 15.30
Mandag
1. gruppe fra SFO:
a - 0.årgang arbejder med automattegning, der males og overføres til stof. Der skal efterfølgende findes væsner i billedet. Billedet monteres på opslagstavle.
b - 1 årgang arbejder med Jorn-inspireret bearbejdning af plakater og landsskabsmalerier- á la den foruroligende ælling. De voksne er behjælpelige med at få skrevet historierne ned til de nye billeder. Hvad er det der sker i billedet.
c - 2. årgang arbejder med skrammelkunst inspireret af Heerup. Hvor finder man disse væsner. Har de også en historie?
Tirsdag
2. gruppe fra SFO
Gentagelse af mandagens program, blot med en ny gruppe børn. Hver gruppe arbejder med deres eget automatbillede.
Onsdag
Begge gruppers børn arbejder færdigt med deres projekter. Tidsplanen snakker vi om, hvis dette bliver modellen. Der kan være børn, hvor det var nok med en dag. De skal ikke presses ind i forløbet.
Torsdag
Den hårde kerne arbejder færdig og vi sætter udstilling op, som skal stå, så alle forældre ser den, når de kommer til skolefest for 0. og 1. årgang.
Fredag.
Udstillingen står dagen med, og flyttes derefter til sit endelige blivested.
I hele ugen vil der være PC-er med programmer der har med billeder og billedkunst at gøre.
Der vil også være en udstilling med elevarbejder og informationsmateriale om faget og de muligheder vi ser i et fortsat samarbejde imellem SFO og skole.
Vi har lånt opslags vægge i pap fra ungdomsskolen til dette formål
Der skal tages fotos af hele forløbet, og disse laves til en Power point præsentation, der kører også torsdag aften.
St. Jørgens Skole, Roskilde
Projekter fra Billedfagets dag d. 27. april 2007
På Sct. Jørgens Skole havde vi en god uge. Vi havde valgt at åbne billedkunstlokalet, så forældre kunne komme ind og se billedkunstundervisningen samt selv få mulighed for at deltage i det billedkunstmæssige arbejde. Vi havde et flot fremmøde.
Derudover viste eleverne deres billedportfoliemapper frem. Gæsterne kunne derudover se skolens udviklingsprojekt ’Billedkunst – for alle’, hvor der tages udgangspunkt i ekstraopgaver, som lærerne evaluerer sammen med eleverne og derefter sætter nye mål for elevens arbejde. Ekstra opgaverne består af mange forskellige og udfordrende opgaver (som følger trinmålene), hvor den enkelte elev selvstændigt kan arbejde videre, når den fælles opgave er færdiggjort.
De efterfølgende fotos er et udpluk af de aktiviteter/udstillinger der var på Sct. Jørgens skole i uge 17. Fotofrafierne viser elever i aktion med at tegne, klippe og klistre.
Udover skolens faste udstillinger/udsmykninger har der i ugen også været følgende udstillinger:
'Bil-design’ udstilling af 5. klasse
5. kl. har arbejdet med at designe biler, først havde vi et oplæg om design generelt, derefter om bil-design.
Først tegnede eleverne hver deres bil, og dernæst formede de den i ler. Derpå lagde de vitawrap (mad plastfolie) ud over den våde lerbil, og derefter kom de et tykt lag papmache over bilen (minus i bunden).
Da papmachen var tør, blev der lagt et lag silkepapir.
Papmacheen trækkes derefter af leret (derfor er det vigtig med vitawrap'en), og endelig er papmache-bilen klar til at blive malet med akrylmaling.
4. årgang viste i ugens åbne billedkunstværksted, hvordan man laver bilerne.
Tøj-design
I 5. kl. har eleverne også designet tøj til store påklædningsdukker i størrelse A2. Påklædningsdukken er lavet ud fra en elev, og størrelsesforholdet til hovedet er 1:7.
Da tøjet var færdigt, holdt klassen en modeopvisning, hvor dukkerne viste deres tøj på ’catwalken’.
Iagttagelsestegning af vinterfugle
2.kl. har arbejdet med iagttagelsestegning af vinterfugle. Disse malerier (blyantstegninger, der er farvelagt med neo color II, og derefter penslet med vand) har også været udstillet i ugen.
Ugens billedværksteder:
2. klasserne har arbejdet med klip. De har lavet flotte (rumlige) fisk i karton og silkepapir.
2.b. har desuden arbejdet med fabulerende kunst. Med udgangspunkt i, at klassen i grupper planlagde/tegnede en planet, - deres egen fantasi planet, hvor de i fællesskab tegnede planeten (på A1 papir). Derefter bestemte eleverne, hvem der bor på planeten, samt huse, træer, dyr, natur osv…
De bestemte selv i fællesskab former og farver. Processen forløber således, at de fabulerer over og fremstiller en fantasifuld fortællende tegning. Tegningen bliver en form for ’tegneserie/film’ - et enkelt billede med mange handlinger.
Hanne Bindslev, Sct. Jørgens skole Roskilde.
Siden udgives af Danmarks Billedkunstlærere. Webmaster: alicecarlslund@gmail.com - opdateret 20. oktober 2014